At gøre en forskel

Det kan virkelig være svært at finde ud af hvad det lige er man skal sige, skrive eller gøre – for at gøre en forskel.

Hvornår er det jeg vil sige, lige præcis dét der gør hele forskellen for et andet menneske? Hvornår ved jeg det?

Svaret må være, at det gør du ikke!

Ved det altså… Du ved det simpelthen ikke. Det er så også grunden til, at du er nødt til at fortælle det til verden. Få det ud af dit system. Få ordene ud af dit hoved og ud i universet, så det står klar til at kunne blive fundet af netop dén der lige står og mangler det.

Eller af den, som måske ikke lige vidste han/hun manglede det. Men med dit bidrag pludselig fik ti-øren til at falde på plads.
Fik skabt fokus eller bare sat en tankerække igang.

Jeg oplever det især hos kvinder. At det dér med at ‘dele sig selv’ er enormt grænseoverskridende.


“Hvad vil de ikke sige om mig?”

“Blir jeg mon til grin?”


“Hvad nu hvis een eller anden kommer og siger, at jeg er forkert på den?”


“Hvem er jeg at tro, at dét jeg siger overhovedet er værdifuldt?”

Spørgsmålene er så mange – men det er ikke din mangel på viden, ekspertise, dygtighed der spænder ben.

Det er dit selvværd. Eller manglen på samme! Det er dét man med et fint udtryk kalder ‘impostersyndromet’. At føle sig som en svindler, som bare lader som om. Men i virkeligheden ikke aner en skid om noget som helst.


Men det passer jo ikke. Du ved en hel masse. Om alt muligt. Og du har lige præcis lige så meget berettigelse til at dele DIN viden med verden, som alle de kendte og store navne du kender fra internettet, TV og magasiner.

De er også startet et sted.

De har også været igennem den helt samme proces.

Forskellen på dig og dem (i denne henseende) er: DE SAGDE DET ALLIGEVEL!

Og verden lyttede….

Skriv et svar