At gøre en forskel

Det kan virkelig være svært at finde ud af hvad det lige er man skal sige, skrive eller gøre – for at gøre en forskel.

Hvornår er det jeg vil sige, lige præcis dét der gør hele forskellen for et andet menneske? Hvornår ved jeg det?

Svaret må være, at det gør du ikke!

Ved det altså… Du ved det simpelthen ikke. Det er så også grunden til, at du er nødt til at fortælle det til verden. Få det ud af dit system. Få ordene ud af dit hoved og ud i universet, så det står klar til at kunne blive fundet af netop dén der lige står og mangler det.

Eller af den, som måske ikke lige vidste han/hun manglede det. Men med dit bidrag pludselig fik ti-øren til at falde på plads.
Fik skabt fokus eller bare sat en tankerække igang.

Jeg oplever det især hos kvinder. At det dér med at ‘dele sig selv’ er enormt grænseoverskridende.


“Hvad vil de ikke sige om mig?”

“Blir jeg mon til grin?”


“Hvad nu hvis een eller anden kommer og siger, at jeg er forkert på den?”


“Hvem er jeg at tro, at dét jeg siger overhovedet er værdifuldt?”

Spørgsmålene er så mange – men det er ikke din mangel på viden, ekspertise, dygtighed der spænder ben.

Det er dit selvværd. Eller manglen på samme! Det er dét man med et fint udtryk kalder ‘impostersyndromet’. At føle sig som en svindler, som bare lader som om. Men i virkeligheden ikke aner en skid om noget som helst.


Men det passer jo ikke. Du ved en hel masse. Om alt muligt. Og du har lige præcis lige så meget berettigelse til at dele DIN viden med verden, som alle de kendte og store navne du kender fra internettet, TV og magasiner.

De er også startet et sted.

De har også været igennem den helt samme proces.

Forskellen på dig og dem (i denne henseende) er: DE SAGDE DET ALLIGEVEL!

Og verden lyttede….

Fortsæt med at læse At gøre en forskel

Camillas Blog

At skrive en blog er noget rigtig mange tænker på. Men aldrig får gjort.

Inklusive… MIG.

Jeg har forsøgt jævnt mange gange – uden helt at “get the feeling”. Det føltes bare ikke som mig. Jeg følte mig pludselig presset til, at skulle sige noget klogt flere gange om ugen. Ja, måske hver eneste dag. Og pludselig anede jeg ikke hvad jeg skulle sige. Jeg fik en skriveblokade. Og så sluttede dét eventyr…. igen!

Jeg tror ikke rigtig jeg nogensinde har forstået konceptet, sådan helt. Men har heller ikke brugt oceaner af tid på at kigge om “bagom” og helt ind i “maskinrummet” på redskabet blogging.

Idag fik jeg så en eller anden form for åbenbaring, da jeg sad og hørte Seth Godin tale med Marie Forleo (to ret store profiler, som jeg ynder at lytte lidt til, når jeg trænger til et bette spark i røven.

Seth sagde nemlig, at han blogger HVER DAG. Og at han også ville gøre det selvom ingen i hele verden ville læse hans blog (selvom dét i sig selv virker en smule utopisk, hans gode navn og rygte taget i betragtning) – fordi dét at blogge hver eneste dag skaber lige præcis dét spor af brødkrummer, som samler sig sammen og manifesterer sig til gode ideer og en udvikling i den du er.

Fordi du – hvis du hver eneste dag taler om det du brænder for (og forhåbentligt endda inspirerer andre med det også) – automatisk vil blive lidt bedre til det dag for dag.

Det var eddermame en kæmpe øjenåbner for mig.

Fordi det gik op for mig, at dét at blogge faktisk for een gangs skyld ikke handler om hvad jeg tror at du vil læse. Ikke indlæg efter indlæg af konstrueret bavl, som fyres af i en eller anden forhåbning om at overbevise dig om min mening. Men at jeg faktisk kan bruge det til at skabe en lillebitte bid af mit tankeunivers – som du så måske (eller måske ikke) gider læse.

Men ligemeget om du gør eller ej – så er det tankestreger, som jeg får ud af mit hoved – på det virtuelle papir – tilgængeligt for dig. Hvis du har lyst.

Det er små bitte glimt af min verden. Mine aha øjeblikke. Mine ideer. Mine drømme, metoder eller redskaber. Det er fuldstændig ligemeget. Det er mit!

Jeg kommer til at blogge med min stemme. Med min måde at tænke og sige tingene på. Befriende at opdage det!

Om jeg så lige får det gjort hver eneste dag vil tiden vise – men tanken er mega interessant. Faktisk så meget, at jeg lige satte Seth på pause, for at skrive det….

Who would have thought?!

Hvis du lige blev nysgerrig på Seth og hans fremragende blog, så kan du læse den lige her!

Fortsæt med at læse Camillas Blog