Fibromyalgi: Når din krop beslutter sig for, at blive mysteryforfatter

Fibromyalgi behandling med kinergetics kinesiologi i Randers C

Fibromyalgi er et helbredsmysterium, som selv Sherlock Holmes ville finde udfordrende at løse. Forestil dig en dag, hvor din krop beslutter sig for at blive en mystery forfatter, men glemmer at informere dig om plottet. Pludselig oplever du smerter og træthed, som om du har løbet et maraton i din søvn, kæmpet med en drage og muligvis vundet en runde armbrydning med en usynlig modstander.

Men hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en langvarig tilstand karakteriseret ved kroniske smerter i muskler og bindevæv, træthed og ømhed i specifikke punkter på kroppen. Det er som om kroppen har sin egen fest, og du er ikke inviteret, men får regningen for oprydningen bagefter. Ikke særlig sjovt, vel?

Det ER det heller ikke for alle dem der lider af fibromyalgi. Og det er mange.

Mysteriet bag smerten

Den helt præcise årsag til fibromyalgi er stadig et mysterium for videnskabet, hvilket gør det til et favoritemne blandt det medicinske detektivarbejde. Forskere mener, at det kan skyldes en kombination af genetiske, neurologiske og miljømæssige faktorer. Det er lidt som at forsøge at finde Holger i en menneskemængde, hvor alle er klædt ud som Holger.

Min erfaring fra mange års behandlingsarbejde både som psykomotorisk terapeut, akupunktør og kinesiolog fortæller dog, at det er langvarig og opslidende stress der er synderen.

Det er nemlig den genganger jeg er stødt på ved hver og en af de fibromyalgipatienter, der har søgt behandling hos mig.

Stress og hormoner

Når vi siger stress, siger vi også kortisol og adrenalin, som er 2 hormoner som egentligt burde være vores venner, men som i rigtig mange menneskers liv er lidt som en ulv klædt i fåreklæder.

Kortisols funktion i din organisme varierer nemlig afhængigt af omstændighederne. I rolige stunder bidrager kortisol til at styre dit stofskifte, hvilket involverer nedbrydning af proteiner, fedtstoffer og sukker. En ret vigtig opgave!

Men når det så er sagt er det er så væsentligt at nævne, at kortisol også indtager en nøglerolle i organismens reaktion på stress.

Stress’ funktion i kroppen

Når hjernen opfatter en trussel, instruerer den nemlig binyrerne om at øge produktionen af både kortisol og adrenalin. Dette fænomen, hvor kroppen forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte, forklarer hvorfor adrenalin er kendt som kroppens kamp-hormon.

Adrenalin har en umiddelbar og hurtig effekt, mens kortisols virkning er mere gradvis og vedvarende.I mange situationer er denne hormonelle respons utrolig fordelagtig.

Kortisol og adrenalin giver dig nemlig de kræfter, der kan skubbe dig igennem en vigtig præsentation eller give dig et nødvendigt energiløft under pressede situationer.

Men når du befinder dig i en konstant og vedvarende – såkaldt kronisk – stresspåvirkning, så bliver du fastholdt i et konstant alarmberedskab. Som altså så istedet gør dig syg … fx med fibromyalgi.

Symptomer, der kan få dig til at tænke over livets store spørgsmål

Udover den uforklarlige smerte og træthed, kan fibromyalgi ledsages af søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer (også kendt som “fibro-tåge”), hovedpine og stemningsforstyrrelser. Det får en til at spekulere over, om kroppen forsøger at fortælle os noget dybere om livet, eller måske bare har valgt en meget indviklet måde at bede om en pause på.

Og disse symptomer går så fint hånd i hanke med mit arbejde – idet jeg jo er specialiseret i at løsne fastlåste følelser, chok og traumer i den kropslige hukommelse.

Ting som stort set altid går forud for den langvarige stress, som så fører til fibromyalgien.

Behandlingsmetoder: En Holistisk Tilgang

Der er ingen one-size-fits-all løsning på fibromyalgi, men en kombination af behandlingselementer synes at være mest effektiv. Jeg tilpasser altid alle mine sessioner og forløb præcis efter dét som netop du har brug for. Som kinesiolog med et holistisk fokus anbefaler jeg dig dermed altid en tilgang, der adresserer både krop, sind og sjæl bedst muligt:

Kinesiologi:

Kan hjælpe med at identificere ubalancer i kroppen og ved brug af forskellige teknikker arbejde mod at genoprette balance. Jeg arbejder stort set altid med teknikken Kinergetics, som uden sammenligning er den mest effektive behandlingsmetode jeg nogensinde er stødt på.

Stressreduktion:

Et andet vigtigt element i mine behandlinger er at mindske stress og kortisolindhold i din krop. Ved hjælp af forskellige testampuller kan vi sammen få syn for hvor stor en reaktion du får på adrenalin og kortisol og derefter afbalancere dette, så din krop ikke længere går i akut kamp/flugt mode når den præsenteres for disse to hormoner.

Forløsning af chok og traumer:

Alt andet nytter intet – hvis ikke der ryddes op i alt det der fastholder din krop i dét jerngreb der forårsager alle dine smerter. Derfor arbejder vi os igennem alt hvad der ligger og ulmer i din kropslige hukommelse – og får ryddet op helt ind i krinkelkrogene. Så du igen kan få overskud og energi – og få din frihed tilbage.

Optimering af elekrolytter og mineraler:

Når systemet er stresset vil de overdrevet høje mængder af kortisol absorbere magnesium hurtigere end du kan sige ØV. Og dermed vil der komme kuk i mængdeforholdet mellem magnesium og calcium (kalk). Disse to er som en slags Batman og Robin – uadskillelige. Og hinandens bedste venner når det kommer til transport og optagelse. De indgår nemlig i en kemisk forbindelse med hinanden. Og når magnesiumniveauet er for lavt, vil calciumniveauet dermed forholdsmæssigt blive for højt.

Så står calciumet pludselig dér tilbage. Helt alene – uden sin tro følgesvend magnesium. Og ja, så har vi balladen. For så kan det ikke komme ind i cellerne hvor det skal bruges. Kroppen kaster håndklædet i ringen og deponerer det så i stedet i aflejringer rundt omkring i kroppen. Som i fx muskler, sener, osv. Hvilket giver smerter. Av for den da! (Dette gælder i øvrigt også for gigtpatienter!!)

Derfor vil jeg altid i en behandling for fibromyalgi afbalancere optaget af disse mineraler. Og jeg vil derudover præsentere dig for forslag til, hvilke kosttilskud/produkter der efter min erfaring bedst bidrager til at lindre symptomer.

Målrettet øgning af selvværd, styrke og livsglæde:

Det er lige så vigtigt at opbygge din krop og dit sind positivt, som at nedbryde stress, traume og dårligdom. For det er jo aldrig en ultrakortvarig stressperiode der er gået forud. For de fleste er det rigtig mange år, der ligger til grund.

Og derfor skal du kunne følge med. Og have et solidt fundament til at stå på. For vi piller nu noget væk, som jo faktisk har været dét din tilværelse har været bygget henover i så mange år. Dit nervesystem skal nu til at genfinde sig selv. Finde sit nye nulpunkt. Status Quo skal genoprettes. Og det gøres bedst med et positivt og styrkende fokus.

Afsluttende Tanker

At leve med fibromyalgi er uden tvivl en udfordring. Men med den rette støtte og tilgang kan det håndteres. Husk, det er okay at bede om hjælp. Og dét, at tage sig tid til selvpleje er ikke egoistisk, men nødvendigt. Måske kan vi ikke løse mysteriet fuldstændigt på en enkelt eller to behandlinger. Men vi kan lære at skrive vores egne plotvendinger og finde glæde i de små sejre. Og sammen gå vejen henimod en tilværelse uden smerter og udmattelse.

You Might Also Like